Ladelund Efterskole

Ladelundvej 75
6600 Vejen

Telefon :75381006
Fax :75383270
postkassen@ladelundefterskole.dk

Andre obligatoriske fag

Undervisningen på en efterskole er andet end boglige fag, valgfag og liniefag. Herunder kan du se hvad du også skal deltage i.

Morgensamling

Vi mødes hver formiddag til morgensamling, her synger vi en sang og dagens beskeder bliver givet.

Fortælletimer

Som et led i undervisningen er der fortælletimer flere gange hver uge. Her kan der blive fortalt om alt fra nordisk mytologi, danmarkshistorie, politik, filosofi, livsoplysning, foreningliv osv.

Medborgerskab

For 9. klasserne handler det om fagene kristendom, historie og samfundsfag.
For LE10. handler det om relevante problemstillinger i det samfund vi lever i. Emner vi har berørt er: demokratisk dannelse, uddannelser, foreningsliv, førstehjælp, politik, genetik, "mine rødder", normalitet, seksualoplysning, jobmuligheder, løfte/bæreteknik - et fag med der peger fremad mod tiden efter Ladelund Efterskole.

Gymnastik

Gymnastik handler, som overskriften siger, om gymnastik. Vi har 2½ timers gymnastik om ugen, hvor vi kommer i form og øver os til gymnastikopvisningerne. I perioder vil der være meget gymnastik, så det er en god ide at være i god fysisk form inden du startet på skolen. i foråret er hele elevholdet med til ca. 10 opvisninger.

Kontaktgruppetid

Hver uge mødes kontaktgruppelæreren med sine ca. 8 kontaktgruppe elever. Her snakkes der om alt fra fælles arrangementer og livet på skolen. Kontaktgruppemøder kan konverteres til fællestimer, hvis der er brug for at alle elever og personale mødes med hinanden.

Sangtime

Ugens sidste time er som regel sangtimen, her bliver dele af lærermødereferatet offentligtgjort for elevermne. Timens primære indhold er naturligvis sang. Eleverne skal lære nye sange. Vi synger mest fra højskolesangbogen, men bruger også andre sangbøger og ark. Det er vigtigt at alle elever oplever glæden ved fællessang.

Rengørring

Når mange mennesker skal leve sammen er det nødvendigt, at der bliver gjort rent. Vi gør rent hver dag. Fredagsrengørringen er dog hovedrengørring og tager derfor længere tid.