Ladelund Efterskole
Ladelundvej 75
6600 Vejen
Fax :
postkassen@ladelundefterskole.dk

Indhold
På friluftslinien oplever du naturens mange facetter, møder dens farver, stemninger og nuancer i sol, regn og blæst. Mærker solen bage i ansigtet sejlende i kajak ned af kongeåen eller den kolde efterårsvind bide i ansigtet på vej langs stranden på den jyske vestkyst med rygsæk på nakken.
Vi er meget aktive i friluftstimerne med f.eks. træklatring, adventure race, o-løb, mountainbike, geocaching mm. Vi bygger svedehytte med presseninger og rødglødende sten, tilbereder den friskslagtede kylling og nyfangede fisk på bål, trangia eller i røgovn. Vi prøver kræfter med bueskydning, pusterør, øksekast og luftgevær. Men udover fysiske aktiviteter nyder vi naturens stilhed og autensitet omkring bålet mens vi prøver at forme et spændende stykke træ med snittekniven e.lign.
Liniefaget friluftsliv er et fag for friske piger og drenge der er klar på at blive kold, varm, svedig og møgbeskidt i et miljø hvor vi alle arbejder på at få nogle fantastiske fælles oplevelser i det fri. Friluftsliv vil altid foregå udenfor.
Klik her for at se en præsentation af Friluftslinjen
