Ladelund Efterskole

Ladelundvej 75
6600 Vejen

Telefon :75381006
Fax :75383270
postkassen@ladelundefterskole.dk


Om undervisningen

Ladelund Efterskole er en almendannende skole, som med udgangspunkt i det hele menneske vægter teoretiske, praktiske og kreative aktiviteter ligeværdigt. Vi tilbyder undervisning på 9. og 10. klassetrin.

På Ladelund Efterskole har vi gode faciliteter, der åbner rige muligheder for en inspirerende skoledag. Vi har mange klasseværelser og grupperum. Lokalerne er lyse og store. Udover klasselokaler råder skolen over gode værkstedsfaciliteter, gymnastiksal, hal, friluftsplads, fodboldbane og desuden ridehaller og udendørs ridebaner.

Skolen råder over mange computere, blandt andet et rullende klassesæt med bærbare PC'ere, der indgår i undervisningen som et nyttigt og hyppigt anvendt redskab til at arbejde med opgaver, informationssøgning og meget andet.

At gå på Ladelund Efterskole er både undervisning og samvær. Du skal lære om livet - og det er den der arbejder, der lærer.

At lære at leve - at kunne udvikle sig som menneske, skaffe sig menneskelige kompetence, skaffe sig viden om sig selv, at kunne reflektere over egen situation, at kunne håndtere sine følelser - at være livsduelig.
At lære at vide - at lære at skaffe sig viden, at lære hvordan man kommer videre, at blive i stand til at finde vej.
At lære at gøre- at skaffe sig handlingskompetence, at kunne og turde handle, at kunne handle velovervejet og struktureret, at kunne analysere, strukturere, planlægge og kunne reflektere over egne og andres handlinger.
At lære at leve sammen - at skaffe sig sociale kompetencer, at kunne samarbejde og begå sig blandt andre mennesker, at kunne indordne sig, at kunne lytte og bidrage.
Et skoleår er 41 uger, men afbrydes jævnligt af særlige uger og dage, se årsplanan og billedsiden.

Se skolens indholdsplan ( en beskrivelse af alle fag og aktiviteter )     Klik her